At man ikke ønsker at læse tekstafsnit fra de to første kapitler i Bibelen i forbindelse med en velsignelse eller vielse af et homoseksuelt par, er forståeligt. Det tankevækkende er, at der er aktive bestræbelser i gang med at fjerne de samme læsninger fra vielsesritualet ved ægteskabsindgåelsen mellem mand og kvinde.
I Sverige har man netop besluttet at indføre en vielseshandling for homoseksuelle, hvor homoseksuelle par fremover skal kunne modtage præcis samme kirkelige pakke, som der gives ved ægteskabsindgåelse mellem en mand og en kvinde. Man har udarbejdet et kønsneutralt ritual, hvor man har pillet alt ud med han og hun, mand og kvinde, mor og far samt fjernet alle læsninger, der omtaler kønsforskelligheden, således at ritualet er helt sterilt i forhold til menneskets kønsidentitet.
Naturligvis er der fremsynede præster i Danmark, som arbejder i samme retning. Lisbeth Müller udtaler til Stiftsavisen Kirken i København (den 22. oktober), at hun gennem længere tid har arbejdet på at ændre vielsesritualet.
Müller udtaler blandt andet: "Det betyder så også, at brudeparret kan fravælge de traditionelle tekster fra 1. Mosebog om, at de er skabt som mand og kvinde (1. Mos. 1, 26-28), og at en mand skal forlade sin far og mor ... og de to skal blive ét kød. (Matthæus 19, 4-7). En utilsigtet følge heraf er derfor blevet, at mit forslag derigennem er blevet kønsneutralt. Den sidste knast, som findes, er, at ritualets officielle ordlyd i dag lader tilspørgelsen rumme udtrykket ægtemand og ægtehustru. Men det kan naturligvis nemt løses ved, at vi i stedet anvender udtrykket ægtefælle."
Lisbeth Müllers definition af et ægteskab er, at det er et forpligtende venskab. Det moderne ægteskab er baseret på parternes indbyrdes kærlighed og gensidige forpligtethed og trofasthed. Derfor kan hun kun bruge tekstafsnit fra Bibelen, der generelt beskriver kærlighed og venskab mellem mennesker.
I 1990'erne handlede debatten om, hvorvidt folkekirken skulle opdateres, sådan at den kunne levere en kirkelig velsignelse, der gav homoseksuelle par kirkelig ligestilling i forhold til ægtepar. I dette årti er denne debat fortsat med henblik på et autoriseret ritual for velsignelse/vielse af homoseksuelle par.
Min profeti er, at de næste ti år vil debatten komme til at dreje sig om det helt fundamentale spørgsmål: Skal den bibelske og traditionelle forståelse af ægteskabet ajourføres, sådan at ægteskabet bliver et registreret partnerskab, baseret på to menneskers indbyrdes kærlighed og venskab?
Hvad står på spil i denne debat?
1) Kønsforskelligheden som en biologisk faktor og som et gode, vi må værne om. Uanset hvor sterile ritualer, der opfindes, er det ikke så enkelt at overse, at mennesket som biologisk væsen er enten mand eller kvinde. Denne forskellighed er en dynamisk faktor i ethvert ægteskab, venskab, arbejdsfællesskab og spiller med i alle de relationer, vi mennesker står i.
2) Fællesskab mellem mand og kvinde i ægteskabet som et unikt skabergode. Bibelen hylder mange former for fællesskaber. Ikke blot ægteskab, men familieskab, venskab, og naboskab. Kærlighed i mange forskellige relationer er et nøgleord. Men blandt alle fællesskaber er det mest fundamentale den kønspolare forening af mand og kvinde i et fysisk, personligt og socialt, livslangt (ægte)fællesskab.
3) Ændrer man ægteskabsforståelsen til en venskabskontrakt, ændrer man også fundamentalt børns vilkår og rettigheder. Det vil ikke længere være anset for det mest naturlige og mest optimale, at et barn vokser op i et trygt og stabilt hjem sammen med begge sine biologiske forældre. I stedet bliver børnenes rettigheder reduceret til en hensigtserklæring om, at det er godt nok, så længe børn bare har voksenkontakt fra to voksne mennesker, der er registrerede som gode venner. Det være sig en mand og en kvinde eller to mænd eller to kvinder.
Når mand og kvinde bliver intetkøn, bliver ordet far og mor en diffus betegnelse, der kan betyde alt lige fra biologiske forældre til sædleverandør eller rugemor. Eller hvor begrebet mor eller far slet ikke findes i relationen, fordi barnet vokser op i en familie, hvor de voksne lever i et homoseksuelt parforhold.
Hvis man piller ved ægteskabsforståelsen, river man tæppet væk under den mest fundamentale byggesten i det menneskelige fællesskab. Det vil gå hårdt ud over de to mennesker, der indtil videre er blevet kaldt manden og kvinden. De næste ofre bliver de mange børn, som ikke længere får fædre eller mødre, men voksenkontakter, sagsbehandlere, pædagoger og terapeuter. Resultatet kan let blive ikke blot et faderløst eller moderløst samfund, men et kærlighedsløst samfund.
Børge Haahr Andersen,
rektor på DBI,
Frederiksborggade 1.B. I,
København K